Noget om sammenligninger og tilladelse til bare at være mig

Jeg synes det er SÅ svært ikke at komme til at sammenligne sig med alle de umådeligt dygtige folk derude.

Jeg får altid en snert af, at jeg aldrig rigtig heeeeelt er dér, hvor jeg *burde* være.

Ikke helt grundig nok.
Ikke helt dygtig nok.
Ikke helt uddannet nok.
Ikke helt ung nok.
Ikke helt hip nok.
Ikke helt farverig nok.
Ikke helt business-agtig nok.
Ikke helt kunstner-agtig nok.
Ikke helt billig nok.
Ikke helt interessant nok.

Jeg har tænkt over det i mange år.
Kombinationen af dårligt selvværd og behovet for at udtrykke sig kreativt er en ufattelig dårlig kombi, og det har kostet mig mange migræner gennem årene at gennemskue, hvordan jeg nogensinde kommer til at føle mig GOD nok.

Måske skulle jeg lave noget med mere farve på?, tænker jeg. Måske skulle jeg sætte mine priser ned, tænker jeg. Måske skulle jeg lave bedre markedsføring, måske skulle jeg klæde mig lidt smartere, måske skulle jeg tabe mig ti kilo, måske skulle jeg tage endnu en uddannelse, eller flytte til København eller forsøge at blive lidt pænere og yngre og mere likeable?

Måske skulle jeg bare lade være med at lave kunst?

Og sådan kan min hjerne spiralere, mens mine hænder arbejder. Med konstante sammenligninger og stræben efter at være noget, jeg ikke er - og ikke skal være.
Det sværeste er faktisk ikke at lade være med at sammenligne sig selv med andre.
Det sværeste er at give sig selv lov til ikke at være perfekt.

Jeg er ikke ung eller hip.
Jeg er 45 og en smule mor-agtig-gammeldags.
Jeg er ikke sprudlende eller farverig eller uddannet fra en seriøs kunstnerskole.
Jeg er bare mig. Med det, som livet har lært mig i bagagen.

Og jeg er nået til den konklusion, at siden mit dårlige selvværd og mit behov for at skabe kunst ikke forsvinder - så bliver jeg bare ved.
Med det jeg har.

Den selvlede snak forsvinder ikke. Ergo bliver jeg bare nødt til at hilse på den - ‘dav’ - og så alligevel fortsætte med det, jeg gerne vil, når alt det, jeg IKKE er, er færdig med at råbe efter mig.

Der er godt nok mange ting, jeg ikke er.
Hverken hip eller ung eller særligt talentfuld.
Men damn, hvor er jeg stædig - stædig nok til at fortsætte, alligevel! ♥️👏🏻