Skriv, Trine. Skriv!

Kære Trine på 9 år.
Du sidder bøjet over dit skolehæfte og skriver snørklede historier, og elsker at finde på. Om lidt smider du blyanten og løber grinende ud for at lege i skoven med din søster, men inden du stikker af, så vil jeg bare lige hurtigt fortælle dig, at dine historier er guld værd. Du elsker at finde på, og du har opdaget den kæmpestore verden, der gemmer sig i ordene og bøgerne.
Bliv ved! Bliv ved med at læse, bliv ved med at skrive, bliv ved med at drømme og finde på.
Du er på vej!

Kære Trine på 16 år.
Du sidder i vindueskarmen og stirrer ud i mørket og sætter sørgelige ord sammen om hjerte og smerte, med tændte stearinlys i vinflasker og tung 70’er rock vrælende ud af højtalerne.
Du ved det ikke lige nu, men dette er det næste logiske og helt naturlige step i din jagt på ordene og forståelsen. Bliv ved! Bliv ved med at mærke efter, bliv ved med af formulere det, du føler! Du er på vej.

Kære Trine på 34 år.
Du sidder i nattemørket i din lillebitte lejlighed, bøjet over din computer mens børnene sover, og skriver blogindlæg om at være mor, om at blive skilt, om at være voksen og følsom og i tvivl. Du skriver med hjertet uden på tøjet, og pludselig med et publikum i den anden ende, og du oplever, at dine ord pludselig giver mening for andre end dig selv. At dine ord kan betyde noget for andre. Den tanke du har fået om lysten til at skrive bøger, den er vigtig. Bliv ved! Skriv de ord, beskriv den smerte, sæt ord på dit liv. Du er på vej.

Kære Trine på 45 år.
Du sidder med en bog i hånden. Din bog. Den bog du har skrevet om mod og kærlighed. Og om at skrive.
Et helt liv fyldt med ord har ført dig hertil, og du forstår, at det er dét, dit liv består af:
At sætte ord på de følelser, at beskrive det liv. Den smerte, den stolthed, den kærlighed.
Du ved, at du stadig kun lige er gået i gang, at du stadig blot er den 9årige og 16årige og 34årige version af dig selv, og alle de udgaver af dig kigger på dig, og siger:
Bliv ved. Skriv! Skriv for satan!
Bliv ved med at drømme, bliv ved med at formulere det du føler, bliv ved med sætte ord til liv.
Du er på vej ♥️

Billedet er forsiden af min novellesamling ‘Hvileløse Fortællinger’, og er tegnet af Maria Stougaard

Forrige
Forrige

Noget om sammenligninger og tilladelse til bare at være mig

Næste
Næste

Syngende nervøs og helt rolig