Man skal huske at fodre sin kreative fiskedam

Jeg elsker at tænke på min kreativitet som min helt egen personlige fiskedam. 🐟✨
Nede i den kan jeg fange fisk i alle mulige farver og størrelser og faconer. Nogen af fiskene er små og umodne, dem kan man bare smide tilbage i dammen igen - og andre har ligget dernede i årevis og vokset sig til store, uhyggelige monstre, som måske endda skræmmer lidt, hvis jeg får dem på krogen.

Jeg kan fiske lige så tosset i min fiskedam, som jeg overhovedet vil.
Alle fiskene er mine, og jeg kan hive den ene fisk efter den anden i land. 🎣

Men hvis jeg kun fisker i dammen, så løber den en dag tør for fisk!!
Så det er simpelthen så vigtigt at putte ny yngel ned i min fiskedam.
Små spæde ideer, sjove indtryk, oplevelser, nye veje, andre udsigter.
Det er dem, der en dag skal vokse sig til en stor fed og lækker fisk, jeg kan hive op af dammen. Måske bliver de små nye ideer aldrig fisket, måske går der 10 år før jeg fanger dem - måske bliver de spist af andre fisk, og bliver en del af et større kredsløb, som jeg ikke helt kan se endnu?
Men uanset hvad, så SKAL man fodre sin fiskedam med ting. Alle mulige ting.

Man ved ikke, hvad der gemmer sig under overfladen, og det er en del af magien, synes jeg.
Jeg skal ikke ‘bestemme’ over min kreative fiskedam, som var det stringent og planlagt akvarium.
En fiskedam har hemmelige undersøiske huler, og ting på bunden man ikke kan se. Måske kan man lige se en smule i overfladen, men så heller ikke længere. Den slags skal man ikke planlægge eller forsøge at systematisere.
Det skal have lov til at leve sit helt eget hemmelige, vilde, spirende, dramatiske liv i det skjulte. Så mine fisk kan vokse sig store og saftige, og så jeg altid kan hive noget i land.

Men KUN hvis man husker at fodre sin fiskedam. Det er et MUST! 🐬🐡
Den skal fodres med alt muligt bizart og sjovt og fascinerende. Man skal bare hælde i, for man ved aldrig hvad det bliver til en dag 🖤

Det skal jeg bruge ret meget af min sommer på. At finde nye ting at putte i min fiskedam 🖤🐟🐬✨

Forrige
Forrige

Klar, parat… (shiiiiit?)

Næste
Næste

Noget om sammenligninger og tilladelse til bare at være mig