Det er ikke meningen det skal være svært

Det er næsten 25 år siden nu.
Og selvom tiden er spurtet afsted, så kan jeg sagtens huske mit allerførste arbejde med garn.

Jeg havde fået et studiejob i Uldstedet i Lyngby, og skulle bl. a passe butikken i weekenderne.

Jeg havde bare været på jagt efter et job - men der gik ikke mange øjeblikke, før jeg indså, at det var SÅ meget mere end et arbejde jeg havde fundet:
Det var en hel livsstil.

Da jeg startede i butikken havde jeg nærmest ikke holdt et par strikkepinde mellem hænderne, siden mine spagfærdige forsøg som teenager.

Jeg havde virkelig lyst til at lære det igen. Det kaldte på mig, garnet.
(Jo, det gjorde så. Du ved godt hvordan det lyder, ik? ;-)

Det hele virkede enormt uoverskueligt og kryptisk.
På det tidspunkt var det strikdesignere som Marianne Isager og Kaffe Fasset der var superheltene - og deres farvemættede opskrifter var spækket med forkortelser og sindrige diagrammer, som ofte fyldte flere sider i tykke, uforståelige bøger.

Jeg havde allermest lyst til at give op.

Hvis altså det ikke var for Sus.
Indehaveren af Uldstedet. Min passionerede chef.

Hun rystede bare på hovedet af mig, og holdt en lang enetale om, at det allervigtigste er at få en succesoplevelse, når man skal lære noget nyt.
En succesoplevelse.
Og så stak hun mig et par store pinde og noget tykt garn, og bad mig om at strikke noget, som var knap så uoverskueligt.

Det behøver ikke være så svært.
Det er faktisk slet ikke meningen, at det skal være svært.

Det handler om at starte det rigtige sted!

Og det rigtige sted for en begynder er ikke sindrige mønsterkonstruktioner, der fylder adskillige sider.
Selvom de kan være nok så fristende.

Men det bliver aldrig en succesoplevelse, og så finder man aldrig ud af, at man kan.
Og så kan det hele faktisk være ligemeget.

Det er meningen, at det skal være let de første gange. Og sjovt. Og overskueligt.
Først derefter er man klar til flere udfordringer.

Det havde jeg aldrig forstået, hvis ikke Sus havde lært mig det, dengang for snart 25 år siden.
Og det er derfor jeg har skrevet en bog om netop det.

Om at lære at strikke. Bid for bid.
Én succesoplevelse ad gangen.

Succesoplevelse på succesoplevelse.
Fordi ellers kan det faktsik være ligemeget.

Bogen inderholder opskrifter beregnet til børn, men voksne må altså også gerne være med
- dine succesoplevelser venter på dig her.

Ps:

Det job for snart 25 år siden afgjorde hele kursen for min tilværelse.
Hvis ikke jeg havde fået det job, havde jeg aldrig lært at strikke.
Hvis aldrig jeg havde lært at strikke havde jeg aldrig fået smag for at undervise.
Hvis aldrig jeg havde fået smag for at undervise var jeg aldrig blevet håndarbejdslærer.
Hvis aldrig jeg var blevet håndarbejdslærer havde jeg aldrig fået ideen om at blive selvstændig.

Og hvis jeg aldrig var blevet først lærer og siden selvstændig. og kunstner…
… så havde jeg jo aldrig mødt dig, vel? ;-)