De 5 sværeste ting, ved at være selvudgiver - og hvordan jeg ville gøre i dag.

Det er noget af det bedste, og samtidig noget af det sværeste, jeg NOGENSINDE har gjort:

Jeg har skrevet og udgive 2 bøger i eget navn.

Min vej har været kringlet, og der har været utroligt mange underlige forgreninger og dumme omveje undervejs. Af alle mine kreative projekter, så er det at skrive og udgive “Du Kan Strikke” (udgivet 2018) og “Hvileløse Fortællinger (udgivet 2021), som har været nogle af de absolut sværeste opgaver, jeg nogensinde har givet mig selv.

Her er min top 5 over de sværeste og mest indsigtsfulde erkendelser, jeg har fået af at udgive mine to bøger selv:

1.
Ensomheden kradser!
Den der bidende følelse af at savne sparring og hep, eller i det hele taget en forståelse af hvor crazy en proces man står midt i. Der findes ikke mange at tale med, som ved hvad du går og tumler med, eller helt kan sætte sig ind i, hvor hvor kompleks en bog er, og hvor meget tid og tankevirksomhed, det kræver af dig.
I min erfaring er dét at skrive og udgive en bog ikke noget, man ‘bare lige’ gør i arbejdstid - og så kan man holde fri fra sine tanker, når man kommer hjem efter en dag på kontoret. Når man udgiver en bog, så er man igang i tankerne k-o-n-s-t-a-n-t. Overvejelser om sprogbrug, tegnsætning, sammensætningen af de mange forskellige elementer, virkemidler, udseende, progression, indhold osv osv osv.
Det er der ikke mange andre i verden, der forstår - og man kan indædt SAVNE at tale med nogen om alle de tanker, man går rundt med. Det kan føles alarmerende ensomt.
Men når jeg tænker over det, så tror jeg faktisk at ALLE forfattere står med den følelse, tror du ikke?

2.
At være projektstyrer på sit eget hjertebarn.
Det er simpelthen så svært både at skulle være i hjerte-energien og hoved-energien på samme tid. Både at skulle være i besiddelse af overblikket og detaljerne, passionen og fornuften. At have styr på økonomien og hvad der kan lade sig gøre for penge - og samtidig være super forudindtaget om bestemte detaljer, og slet ikke være i stand til at være objektiv nok. Pyha.
Jeg vil næsten sige, at denne udfordring har været det allersværeste for mig.
Jeg er et enormt passioneret menneske, og er enormt drevet af min hjerte-energi - og netop mine bøger har i høj grad været hjerteblod. Jeg har virkelig haft noget på hjerte med disse to bøger - og det har været en svær balance at finde, både at være afsindig passioneret omkring mit budskab og hele projektet - og samtidig også selv skulle være dén, der har skulle holde igen på mig selv. Det har ikke altid været nemt at skulle tale fornuft til mit eget hjerte!
Det kræver øvelse, balancegang (og rødvin!!)

3.
Drømmen bliver aldrig som man tror!
Det gør den bare aldrig. Når man som forfatter lukker øjnene og ser den bog for sig, som man drømmer om at stå med i hånden, så bliver det aldrig rigtig helt sådan.
Der er altid ting, der ikke kan lade sig gøre - og nogle gange de mest underlige steder. Fx, når man opdager præcis hvor dyrt det ville blive, hvis man skal trykke en bog med så mange illustrationer, man oprindeligt havde drømt om. Eller når man pludselig skal forholde sig til at trykkeriet ikke længere kan skaffe det papir, man ellers havde bestemt sig for.
Bogen bliver ALTID noget andet, end det du først tror.
Bedre, måske? Pænere, måske? Men noget andet - det bliver drømmen helt sikkert.
Det skal man lige lære, tror jeg. At sådan en proces ændrer sig undervej, og det er helt ok.

4.
Pengene.
Det er bare en kabale, der skal gå op. Det er svært, men uden helt at være det, hvis det giver mening?
Man skal forberede sig på regneark, budgetter, research på priser og kalkulationer af en vis størrelse. Sådan er det bare. Det er hverken skidt eller godt, men det skal gøres.
Så det gør man.

5.
Der er mange beslutninger, der skal træffes. MANGE!
Og når man kun har sig selv at spørge til råds, så kan det til tider føles tungt.
Jeg har været overrasket over hvor MEGET jeg faktisk har skulle forholde mig til.
Hvor stor vil jeg gerne have min bog? Skal den kunne ligge i en taske? Skal papiret føles på en bestemt måde? Hvad klarer cuttet og får lov til at komme med i den endelige udgave? Hvordan sætter man de skide kommaer? Hvad skriver man på bagsiden? Har jeg et markedsføringsbudget? Hvem er min målgruppe overhovedet?
(Og det her er kun en brøkdel af de mange, mange overvejelser jeg har gjort mig undervejs!)
Jeg har i begge mine udgivelser allieret mig med kloge kvinder i mit liv, som altid er parate til at hjælpe mig med at nuancere mine valg undervejs - men i sidste ende, så er det én selv pilen peger på.
Den ensomhed, jeg nævnte tidligere er også i spil her. For det er DIN bog, og det er DIG, der kan mærke, hvad du ønsker dig. Ingen andre. Det er din bog, og dit ansvar. På godt. Og på ondt.

Det kan være ensomt at være selvudgiver

Til gengæld kan du få lov til at udgive en bog, der er 100 % i dine egne hænder.

Men når alt kommer til alt, så handler det jo slet ikke om alt det, der er besværligt.
Det handler om det man er ved at skabe: den bog, man er ved at udgive.

For lige så udfordrende og ensomt og omstændeligt det har været at udgive mine to bøger, så har det også været nogle af de mest lærerige processer, jeg nogensinde har været i.
Jeg har lært SÅ meget om mig selv - hvad jeg kan lide, og hvad jeg ønsker at sætte af aftryk i verden.
Og ikke mindst, så har jeg lært én afgørende ting om mig selv af at være selvudgiver:

Selvom det er svært og ensomt og frustrerende - så har jeg gennemført dét, jeg satte mig for!
Og dén erfaring har været det HELE værd. Det hele!

Jeg ved dog med mig selv, at hvis jeg skulle gøre det én gang mere, så er der nogle ting, jeg ville gøre anderledes næste gang:

Den første ting, jeg ville gøre anderledes er at involvere nogen flere i processen!
Find nogen at dele med, som du kan dele dine tanker og processen med.
Det er helt afgørende, at man kan få lov til at lufte sine tanker og overvejelser i selskab med nogen, der forstår, hvor stort det er, og hvor forvirrende en proces det er, at skrive en bog.
Det behøver ikke være nogen, der selv skriver eller har lyst til at udgive - det behøver faktisk ikke engang være nogen, der har indsigt i kreative processer - bare det er et menneske, som har mod og omsorg til at lytte til dig.
Du får brug for at dele med nogen, for at føle dig mindre ensom i dit arbejde. Find nogen, der vil dig noget godt, og spørg dem om hjælp til at lytte, når du føler dig overvældet.

Og så ville jeg betale mig fra alt, der ikke føles let og naturligt.
Hyr dygtige mennesker til de ting, du ikke selv har tjek på.
Og det her kan jeg ikke understrege nok! For at DU kan udgive den helt rigtige bog, som DU drømmer om, så skal du være god til dét du gør. Så lad nogen andre om at være gode til de andre ting.
Jeg har hyret forskellige dytige kvinder til at hjælpe mig med nogle af de tekniske detaljer, som ellers ville have kostet mig oceaner af tid - og spildt hjerteblod.
Jeg har hyret hjælp af en redaktør-veninde. Hun har været uvurderlig til at hjælpe med at danne et overblik over hvordan mit indhold har skulle struktureres - og så er hun er haj til at sætte kommaer ;-)

Og så har jeg haft uvurderlig hjælp af vidunderlige og vanvittigt dygtige Maria Stougaard til det grafiske arbejde og sparring på visuelle virkemidler. Uvurderligt! Hende vil du gerne have til at hjælpe dig med din bog ;-)

Jeg vil til hver en tid tilskynde dig til selv at kaste dig ud i at udgive din bog - så længe du gør det med åbne øjne, er parat til at tage et par omgange i bokseringen med dig selv, og er klar over at din bog er DIN BOG!
På godt og ondt ♥️💪🏻📙