Hvorfor bliver kreativiteten ALDRIG som du forestillede dig?

Det bliver aldrig som jeg forestiller mig det!
Aldrig!
Det jeg ser for mig, når jeg lukker øjnene og drømmer virkeligheder frem - det er ALDRIG sådan det ender med at se ud, når jeg endelig når frem.

Det er nok dén største lektie jeg har lært om kreativitet, og den dukker altid op, når det er allermest irriterende.
Jeg har hadet det.
Fuck, jeg hader det stadig - for det stopper aldrig.

Det er følelsen af at hælde sit hjerteblod i de smukkeste bægre, for så at komme til at vælte halvdelen af dem på jorden, så det flyder til alle sider med spildt hjerteblod - til ingen verdens nytte!

Der er SÅ meget spildt hjerteblod i den kreativitet dér!
Så mange forliste projekter.
Så meget sorg over sine egne elendige talenter og uduelige færdigheder.
Så utroligt mange kameler man skal sluge undervejs, og ideer om alt det ‘perfekte’ man skal skabe, som bare aldrig-aldrig-aldrig bliver som man forestiller sig det.

Kreativitet er ikke kun smukt og æstetisk perfekt. Det er nasty business, er det!
Og du VIL komme til at stå der, og bide dig i kinderne af frustration og ærgrelse over alt det, som ikke blev som du drømte.

Så er det man må tilgive sig selv!
Så er det man skal huske, at det kun er halvdelen af bægrene der væltede, men den anden halvdel er intakte, fyldte med kostbar energi og kærlighed, fyldt til randen med alt det hjerteblod.

Der er SÅ MEGET at være stolt af, måske især fordi det aldrig blev som forventet.
Du lærte meget.
Det blev mere ægte!
Måske blev det endda bedre?

Det bliver ALDRIG som man forestiller sig det.
Du kan vælge at glo på det spildte hjerteblod - eller du kan vælge at se på det, du har.
Det, der rent faktisk lykkedes.

For du står jo med noget, gør du ikke?
Det er ikke ingenting - det er ‘noget’. Men bare noget andet, end det, du forventede.

Jeg har lært denne lektie igen og igen og igen.
Skreget ned i puder over det. Krøllet næsten-færdige projekter sammen, flænset værker i småstumper, og tudet af ærgrelse.
Jeg har lært det, og kommer til at lære det igen.

Kuren er at tilgive sig selv.
Du gjorde hvad du kunne med det du havde. Det er nok ♥️