Billy, The Dead Fly

Hvordan strikker man en knap 4 meter lang, død flue?

Billy er en kærlighedsfortælling af den gammeldags slags.
Sådan en historie om en kærlighed, der varer i årevis og hvor ingen rigtig længere kan huske, hvad der er hoved og hvad der er hale….

Sådan en fortælling er Billy.

Billy. The Dead Fly!
Den dødeste af fluer. Den fineste af alle døde fluer, jeg kender. Og det siger ikke så lidt ;-)

Jeg slog de første masker op til Billy i 2015.

Billy er opstået som en modtænkning på alt det pæne, nysselige strik. For hvad er det modsatte af blødt, venligt, inviterende varm strik? Det er velsagtens en kedelig, død og knasende flue.

Ideen fik mig i starten til at grine - men der gik ikke længe, før blev det et spændende fordybelsesrum, for hvordan rammer man lige præcis farvespillet fra fluens vinger? Og kan man overhovedet forstørre en lillebitte flue til et kæmpe vægværk?

Jeg havde startet med at pixelere et foto af en død flue, der ligger på ryggen. Jeg tilstår blankt: jeg havde ikke helt tænkt så meget over andet end det garn jeg havde lyst til at kaste mig over…
Det var først da jeg VAR igang, og var kommet et godt stykke ind i processen, at det gik op for mig præcis hvor stor den døde flue ville blive, når den engang var færdig..

Alle kvadrater er strikket med de samme maskeantal og samme to pinde, for at være sikker på at størrelsen forblev nogenlunde jævn hele vejen igenne.
Garnet er rester, som jeg har fået foræret af gavmilde sjæle, rester fra mit eget lager og små garnruller fundet i genbrugsbutikker rundt omkring i hele landet.
Alle felter er strikket med to tråde, for at opnå så fyldigt et farvespil som muligt - med overvægt på de brunlige, blålige og hvidlige nuancer.
Alle kvadrater måler ca 6x6 cm - og inden jeg fik set mig om, begyndte Den Døde Flues Forbandelse for alvor at gå op for mig! Billy ville ikke bare bliver stor - Billy ville bliver TEMMELIG stor. ;-)

Jeg strikkede hele 2015, og hele 2016 med. Med indlagte pauser undervejs, når der var nuancer jeg endnu ikke havde fundet.
Strikkearbejdet var i grunden ikke den svære del - en lille lap på 6 x 6 cm er nemt strikket - men hele monteringsarbejdet er et kapitel for sig selv.
Det har taget dobbelt så lang tid at sy alle kvadraterne sammen, end det tog at strikke dem.

Nu skriver vi 2024 - og jeg kan afsløre så meget, at Billy ikke er færdig endnu!
Et eller andet sted undervejs løb jeg tør for mere energi, og der var andre projekter, som føltes mere givende. Det plager mig at efterlade et projekt, så tæt på mål. Men der dukkede først én bog op - og så derefter et lille skriveprojekt og endnu en bog, og døde fluer brokker sig ikke, så tiden gik. Og Billy ligger stadig dér. Lige så død som altid.

Men Billy har altså en særligt stædig plads i mit hjerte, og lige nu ligger han i en kasse på mit værksted og er SÅÅÅ tæt på at være strikket helt færdig. Jeg kan ikke lade ham ligge dér, han SKAL ud og leve.
Eller hvad døde fluer nu gør?

Jeg drømmer om at strikke ham færdig og finde en væg, der er stor nok til at hænge en halvgammel, halvvissen, heldød, vidunderlig håndlavet flue op. Når jeg lige gennemskuer, hvordan jeg skal afstive ham, så han kan komme op og hænge.

Billy tror på mig - og jeg tror på Billy!