lørdag den 2. februar 2013

Stork Stork Langeben


Strikkede benvarmere - gratis opskrift fra Meraki


Hm.
Jeg tror faktisk ikke jeg er til hele det her over-knee alligevel, når det kommer til stykket.
Ideen var ok. Men not so much.
Ikke min stil. Men fede benvarmere, anyhow.

Det er utrolig enkelt at strikke et par magen til, og det tager ikke mange dage før de er færdige.
Måske kan du meget bedre se dig selv spadsere omkring som Stork Langeben end jeg lige umiddelbart kan?

Der er ingen der siger de behøver være så lange som dem jeg har strikket - måske er de fine bare som et par hyggelige størrelser, der titter op over en støvlekant.

Jeg har brugt Chunky Højlandsuld fra Garnudsalg.dk (og de er varme, skal jeg lige hilse og sige!)
Størrelsen er til en voksen.



Slå 44 masker op på en rundpind (40 cm) nr. 5,5

Strik rundt i rib: 2 ret, 2 vr - indtil ribben måler 6 cm.
Sæt et mærke, så du ved hvor omgangen starter.
Strik 1 pind r, hvor du tager ind til 42 masker.

Strik mønster:

1. pind:
*slå om pinden. Strik 3 m ret. Løft den første maske løst hen over de to sidste*
Gentag det som står mellem stjernerne hele pinden ud.

2. pind:
Alle masker strikkes ret

3. pind:
*strik 3 m ret. Løft den første maske løst hen over de to sidste. Slå om pinden*
Gentag det som står mellem stjernerne hele pinden ud.

4. pind:
Alle masker strikkes ret.

Strik videre i mønster. Hvis du gerne vil lave over-knees skal du fortsætte til det måler 35-40 cm. Ellers mål op ad dit ben, indtil du har nået den længde du synes passer.

Strik 1 pind ret, hvor du tager ind til 40 masker.
Strik rib; 2 ret, 2 vr - indtil ribben måler 8 cm.
Luk alle masker af i rib, og hæft enderne.

Strik en makker, og smut i et par hæle - stork eller ej...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar eller ny inspiration - tak fordi du tager dig tid til at skrive :-)

Du er også velkommen på Merakis facebookside: www.facebook.com/bykok

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...