mandag den 21. januar 2013

Frøken Fin


Strikket pandebånd i perlestrik - gratis opskrift

Strikket pandebånd i perlestrik - gratis opskrift



Jeg havde egentlig tænkt at pandebåndet var til mig selv, men en Frøken kom marcherende, og insisterede på at det var til hende jeg strikkede.
Og med dé øjne der er der ikke andet at gøre end at sukke og overgive sig, for hold nu kæft hvor er hun simpelthen ikke til at stå for, nogengange!!


Pandebåndet er strikket i lækkert, tyndt og blødt uldgarn.
Jeg har brugt pind 2 1/2 for at få så spinkelt og enkelt et udtryk som muligt.

Slå 21 masker op.
Strik perlestrik, indtil stykket måler 40 cm.
(Målt let strakt, så stykket ikke bliver for løst rundt om hovedet)

Luk alle masker af, og strik/sy de to ender sammen:

Sy de to ender sammen

Slå 11 masker op med en anden farve.
Strik perlestrik, indtil stykket måler 4 cm.
Luk alle ender af, men lad en tråd hænge:

Strik et lille stykke i en anden farve

Fold nu hen over sammensyningen på pandebåndet:
(det giver en flot finish på pandebåndet, at syningen er skjult)

Fold hen over sammensyningen - det giver den pæneste afslutning

Fold hen over sammensyningen - det giver den pæneste afslutning

Sy det lille stykke sammen rundt om folden:

Sy det lille stykke sammen rundt om folden

Jeg håber du bliver glad for dit pandebånd.
Hold godt fast i det, hvis der er Frøkner i nærheden, ok?!

6 kommentarer:

Liv (pladstilverden) sagde ...

Tak for en enkel og rigtig fin DIY. Jeg havde nok også sukket og overgivet pandebåndet til de smukke øjne ;o)

Pernille Pedersen sagde ...

Den er da bare rigtig fin - og kan godt forstå Karen ville have det

Citronmoster sagde ...

Ja jeg havde også overgivet mig til den charmetrold :)
Fint og enkelt pandebånd :)

Monstermønster sagde ...

Så søt! Perfekte smågaver!

Pernille sagde ...

Jeg har en frøken.. Gad vide om hun kunne ønske sig en sløjfe om håret...? :)

KirstenK sagde ...

Hvor er det sødt og jeg kan godt forstå hun ikke r til at stå for...Tak for ide og opskrift, jeg kender mange frøkner der gerne vil have et sløjfepandebånd...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...