fredag den 4. januar 2013

Babyhue i farveskiftegarn



Den lille babyhue er hurtig strikket, og er samtidig et lille sjovt farveskifte-eksperiment.

Jeg har ladet garnets farveforløb bestemme hvornår der skulle skiftes ret- & vrangside - det vil sige at når garnet har skiftet farve har jeg også ændret retning.



Huen strikkes frem og tilbage på pind 3,5, og syes til sidst sammen i nakken.

Størrelse: 3 mdr (6 mdr) 
Slå 80 (90) masker op 

Strik 4 cm rib; 2 ret og to vrang

Skift nu til glatstrikning.
Kig på garnet mens du strikker - når garnet ændrer farve skal du også ændre hvilken side af glatstrikken den skal vende ud af.
Fortsæt på denne måde indtil stykket måler 12 (14) cm

Fortsæt med glatstrik, og med at holde øje med garnet og 'skifte retning', mens du tager ind:
a) strik 8 masker, strik 2 masker sammen - fortsæt resten af pinden ud
b) strik 3 pinde glat
c) strik 7 masker, strik 2 masker sammen - fortsæt resten af pinden ud
d) strik 3 pinde glat
e)
f)

... fortsæt på denne måde med at strikke 1 pind med indtagninger (1 maske mindre for hver gang), og derefter 3 pinde glat - indtil du har 10 masker tilbage på pinden.

Knæk garnet, og træk det gennem de sidste masker.
Sy huen sammen i nakken, og hæft alle enderne.



Jeg har strikket huerne i Noro (jeg KAN simpelthen ikke huske hvilken en af kvaliteterne det er...) og farverne har ikke skiftet helt regulært.
Det ses tydeligt; huerne er både vinde og skæve, og selvom man ikke lige skulle tro det er de strikket af samme nøgle.

Det er naturligvis dét som er charmen ved Noros garn; de lægger altid ulden ud og fordeler farverne manuelt, inden det ryger i de store spindemaskiner.

Det betyder at hver eneste nøgle Noro er helt unik, og selvom de altid minder om hinanden i farvesammensætning og forløb vil de altid være lige dét lidt forskellige.
Totalt charmerende, hvis du spørger mig. 
Og i virkeligheden også den eneste grund til at jeg gider strikke med det - da jeg ellers har et lidt anstrengt forhold til farveskiftegarner generelt.

Babyen ser nu ud til at han synes huen er fin nok - og det er nok til mig...




3 kommentarer:

Jeg bliver altid glad for en kommentar eller ny inspiration - tak fordi du tager dig tid til at skrive :-)

Du er også velkommen på Merakis facebookside: www.facebook.com/bykok

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...