torsdag den 28. juni 2012

Kommer du med ind og leger på Instagram?




Instagram er ét af de seneste skud på stammen af sociale medier, der pludselig eksploderer i brugere og aktiviteter.
Du har formentlig hørt navnet før (måske i forbindelse med det rekordstore beløb som facebook betalte for at købe IG!?), og du er helt sikkert også begyndt at se både ikonet og billeder derfra rundtomkring.

Jeg er mindst lige så vild med IG som jeg er med Pinterest!
Instagram er nemlig rimelig ordløs. Og inviterer til leg med billeder, stil og effekter. Det er super-nemt at finde ud af at bruge, og så er det sjovt at følge både venner, kendisser og de skævere eksistenser.

Instagram fungerer i princippet på samme måde som fx facebook - men bare på din smartphone i stedet;

Når du klikker sig ind på app'en lander du på 'væggen'.
Væggen er et levende stream af billeder fra dem du 'følger'. Jo flere du følger, jo flere billeder vælter der ind, hver gang der bliver opdateret.

Under hvert billede er der mulighed for at 'like' - enten ved at du med fingeren trykker på hjerte-knappen, eller ved at du dobbelt-tapper på billedet.
I øvrigt - det er stærkt vanedannende, det dér med dobbelt-tapperiet. Jeg sidder i ALLE andre app's og forsøger at like på den måde, men desværre uden større held.
Desuden er der en knap til kommentarer - præcis på samme måde som fx facebook.

Hvis du ønsker at uploade et billede til væggen kan du væge enten at tage et billede direkte inde i app'en, eller at uploade ét fra dit fotoarkiv på telefonen.
Prøv at lege med det - det er ikke mere farligt, end hvis du får uploadet et billede der ikke fungerer, så sletter du det bare igen!
Der sidder en knap længst til højre under hvert billede - med tre prikker på - hvor du kan enten slette, dele, videresende mv.

Du har mulighed for at lægge forskellige filtre og effekter ned over dine billeder, og det er - mildest talt - stærkt vanedannende og supersjovt at lege med!



Men IG er også mere og andet end fx facebook. På visse områder minder det nemlig mere om Twitter:
På IG kan man nemlig bruge hashtags, og det skaber en fed form for dynamik!

Lad os sige, at du har lavet noget med hjerte, sjæl og kreativitet - noget du har lavet med meraki ;-)
Og du rigtig gerne vil vise det frem og blære dig lidt...
Lad os nu bare lige sige dét, ikke...

Så tager du et fedt billede af dét du har lavet, uploader det inde i app'en, lægger måske et smækkert filter på - OG skriver #Meraki på billedet...

Når du så klikker på #meraki er det blevet til et aktivt link, og vupti - så ryger du ind og kan se ALLE de billeder der har fået det tag;


Lad os nu også bare lige sige, at det var en lille opfordring ;-)

Jeg er på IG under navnet Hverdagsjunkie.
Jeg IG'er med indtryk fra både mit private liv og mit arbejdsliv i én stor pærevælling. Fordi det er skide skægt. Og fordi det ikke behøver være så alvorligt, alt sammen.

Kommer du med ind og leger? Jeg håber vi ses derinde :-)

tirsdag den 26. juni 2012

Fie Lundsgaard Olsen - skabt til at skabe

Det handler om forståelse og respekt for udtrykkets kraft



I dag får du lov til at kigge ind i Fie's vidunderlige, kringlede hjerne.
Fie blogger fra Flos Diner, og så kan hun noget med både ord og billeder som er temmelig fascinerende.
Fie skriver om hverdagsliv og mad-liv og morliv. Og så er hun kvinden bag Kalkunen fra Vanløse, de vildeste skumfidushjerter - og gør sig nu også RET godt live...


Var du kreativ som barn?

Ja. På min-mor-var-lærer-med-adgang-til-formningslokatet-og-min-far-på-fotograf-måden.
Jeg lavede titusinde musetrapper og påskekyllinger af pap, og gik til tegning og keramik og klaver og kor og tog billeder og skrev digte og lavede collager og tog på højskole og spillede teater og jegskalkommeefterdig.

Med tiden fandt jeg mit til rette i at skrive. Og jeg skrev og skrev. Det gør jeg sådan set endnu, men det meste andet er falmet væk.
Når jeg lægger hænderne på et klaver, eller sidder med en pensel, kan jeg mærke der er noget derinde. Noget, som måske er gemt og glemt og som ikke længere er mig, men som alligevel er med mig i den måde, jeg ser verden på.
En slags musikalitet, måske, eller i det mindste en slags æstetisk sans?

Har det betydet noget for din egen kreativitet at blive forælder?

Hehe. Jeg prøvede at lære at hækle, mens jeg var på barsel, men det var komplet til grin.
Jeg har ikke tålmodighed til den slags pilleri, og lidt for meget forfængelighed, så hver gang jeg satte mig ned med det, havde jeg lyst til noget andet.
Så smed jeg det væk og så en film eller bagte en kage i stedet - og det gav mig langt mere inspiration og tifredsstillelse.
Og man skal respektere den følelse, synes jeg - ikke gøre alt muligt mærkeligt for at tvinge en såkaldt kreativitet frem.

Når det så er sag, ER der jo noget ved forælderskabet, som får de små kilder til at springe igen. Noget med at lave sindsyge perlekæder, synge en hel sangbog eller male en kæmpe drage, selvom man er helt voksenpinlig over det.

Når jeg laver noget sammen med min datter, kan jeg ikke dømme mig selv på kvalitet, men må flyde med og tegne fjorten tændstikmænd med paraplyer, fordi det altså regner på billedet, mor!
Jeg må give slip og grave i de hengemte talenter, især også for at inspirere hende til bage at give los.

Hvad tænker du om ordet/begrebet 'kreativ'?

At det må være en slags impuls. Noget, der som en rytme kan dunke sig ind i blodet, noget der kan opdyrkes.
En livsindstilling?
Kreativitet er for mig ikke begrænset til at kunne sy eller hækle eller male eller tegne ting, så de ligner. Det er ikke nødvendigvis at kunne et håndværk, at skabe noget med sine hænder, selvom det jo nok er dét, der ligger i ordets egentlige betydning.
For mig er noget lidt mere diffust, noget med at have redskaber til at udtrykke sig. At have en forståelse for, og respekt for, udtrykkets kraft. At forvandle indtryk til udtryk.

Hvad betyder din kreativitet for dig?

Den betyder, meget i tråd med ovenstående, at jeg har en kanal til at udtrykke mig.
Det er det samme, som da jeg var barn og tegnede min fortolkning af dagens begivenheder, eller da jeg sad i min ungdoms weltschmertz og lavede dramatiske collager over temaet "Han knuste mit hjerte."
Det samme, som folk der skriver musik eller kreerer gigantiske skulpturer. 
I dag, hvis det hele koger over, eller jeg pludselig får en tanke, kan jeg lukke det ud og konkretisere det ved at skrive.
Materialisere det. Knalde fingrene i tastaturet, indtil der ikke er mere at sætte ord på.
Det betyder jo også, rent professionelt, at jeg har noget, jeg kan leve af. Helt banalt; at sætte ord efter ord og fortælle historier.





Skabt til at skabe er en perlerække af vidunderlige, dygtige og inspirerende mennesker - som alle svarer på hvad kreativitet og skabertrang betyder for dem.
Skabt til at skabe er intet mindre end et forsøg på at danne sig et billede af hvad kreativitet er og kan!
Har du lyst til at fortælle om din kreativitet og skabertrang? Send mig fluks en mail!

I næste uge glæder jeg mig til at byde Monica op til dans. Læs med på tirsdag

lørdag den 23. juni 2012

Håndarbejdsundervisning i 1880'erne

Kan du huske det?

Timerne med symaskinekørekort og meget anstrengte retmasker - og en hel flok drenge, der altid gemte sig i skabet for ikke at blive opdaget?

Jeg husker selv hvor meget jeg afskyede de timer - og hvor svedige mine hænder altid blev af anstrengelse over de stramme masker på pinden.
Det er egentlig mærkeligt at jeg føler det fag er blevet mit (!) når den undervisning jeg mødte dengang overhovedet ikke talte til mig?!

Meget er sket med faget håndarbejde - bare siden jeg selv gik i skole. Og håndarbejdsfaget er vel nok dét fag, som har undergået den største transformation gennem tiderne.


Håndarbejdstime 1929


Håndarbejde har været et skolefag i mere end 100 år!
Faget blev indført i 'børneskolen' i 1880, og dengang var det kun pigerne der fik håndarbejdsundervisning.
Skolerne var ikke decideret opdelt i drenge/piger - ikke det jeg ved af, i hvert fald - men der var ingen tvivl om hvad drengene skulle lære, og hvad der var nødvendigt for pigerne at tilegne sig af viden!

I den sammenhæng var håndarbejde et helt centralt fag - og timetallet var langt større i 1880'erne end det er idag.
Der var en grund til at pigerne fik så mange håndarbejdstimer; det handlede nemlig om at opdrage de små kommende kvinder til hvad 'det gode kvindeliv' burde indeholde.
Håndarbejdsundervisningen blev på ingen måde overladt til tilfældigheder, og minder ikke særlig meget om den undervisning som vores børn møder i vores nutidige børneskole:

Den kommende husmoder - altså de 8-14 årige piger, skulle lære alt det hun ville få brug for, når hun skulle stifte familie og have ansvaret for et hjem.
Strikning var helt central - og undervisningen foregik typisk efter store plancher, hvor den korrekte måde at strikke på var gjort tydelig ved hjælp af illustrationer.
Strikning var det første pigerne mødte i håndarbejdsundervisningen - man anså det nemlig for det 'nemmeste' at lære, da det kun krævede to pinde og en tråd.


De små piger lærte at strikke strømper.
Strømper var uundværlige - eller, det vil sige de fik ikke lov til at strikke en hel strømpe før de kunne strikke både en fejlfri hæk og tå!

Det var vigtigt at strikkeprøven var en helt glat stof-flade, med helt ens masker! Pigerne skulle strikke mange helt ens masker - og fik ros, når resultatet var pænt, glat og ordentligt.

Maskerne blev i overført betydning brugt som et billede på pigernes kommende tilværelse som kvinde, mor og husmor - et billede på det korrekte kvindeliv.
Pigerne skulle opdrages til at tage sig af 'de små ting' i livet, de skulle lære at sætte en ære i nethed, pænhed - det blev oplært til at sidde stille, at opøve disciplineret tålmodighed og ordenssans.
Følelsesudbrud var forstyrrende, og datidens 'hysteria' var absolut uønsket - havde pigerne ikke styr på deres følelser og pænhed kunne de ende med at blive en 'rendemaske' - oh skam!

Pigernes liv blev gennem håndarbejdsundervisningen rettet ind mod en række af små ting der skulle tages vare på; lige fra det første strikketøj til kommende børn og børnebørn.
Det var ikke usædvanligt at småpiger strikkede babytøj og syede forklæder, alt sammen for at forberede dem på deres fremtid som husmødre.


Hvis du har lyst til at vide mere om håndarbejde gennem de sidste par hundrede år bliver du simpelthen nødt til at kende Minna Kragelund. Hendes bøger giver et fantastisk godt billede på den samtid vores formødre levede og åndede i.

torsdag den 21. juni 2012

Abe-trøjen

30 år senere - lignende situation!

På min fars værksted hang der i gamle dage et billede af en lille pige i lilla velour-nattøj, der sad på skødet af sin mor, med tungen koncentreret placeret i mundvigen, mens hun holdt øjne og hænder stramt rettet mod det strikketøj, hun sad med mellem hænderne.
Strikketøjet var gran-grønt, og blev siden til en ufattelig skæv grydelap, som med barnagtige pink bogstaver fik broderet 'Far Mor' hen over.

På bordet ved siden af billedet lå den grønne grydelap, der af uransagelige årsager var havnet på min fars værksted, efter min Farmor døde.
Den var dog knap så grøn længere - men til gengæld fyldt med savsmuld og rester af shellak.
(Shellak - den rødlige lak man bruger, fx når man lakerer en violin.)

Den lille pige var mig, og den grønne grydelap var mit første møde med strikkeriet.
De jeg blev en lidt større pige fik jeg et par strikkepinde og en ordentlig røvfuld pink uld i fødselsdagsgave - og jeg sloges videre med strikkeriet under kyndig og ufattelig tålmodig vejledning.

Jeg kan faktisk ikke påstå jeg var hooked, selvom jeg startede tidligt.
Faktisk var jeg overhovedet ikke hooked. Jeg gad ikke strikke, det var dumt.

Men så - adskillige år senere - blev jeg gravid - og det skal man passe på med det skidt, for fornuften ryger sig en tur, når hormonerne spadserer ind og overtager systemet - og pludselig fik jeg en virkelig voldsom craving efter retmasker og mønsterstrik.

Jeg skulle strikke til min ufødte, skulle jeg. Og ingen kunne (eller turde?) stoppe mig.
Så jeg vraltede ned i en garnforretning og købte lækker, lækker uld og en opskrift på en undertrøje i str. Kok-Junior.

Jeg tror situationen må have lignet billedet fra min fars værksted - blot med den forskel, at den lille pige ikke var helt så lille længere, og den lilla farve begrænsede sig til ansigtet, der var oppustet og lagt i svedige og møjsommelige folder af koncentration.

Jeg nåede at blive færdig med den sødeste, lillebitte, kridhvideste undertrøje inden maven poppede.
Og jeg var SÅ stolt - jeg havde helt selv strikket noget som blev færdigt.
Endda uden hjælp fra de mange kvinder i min familie, som ellers stod velvillige på spring med erfaringer udi opslagning og opdragelse.
(Gå væk, blev der sagt!)

Og stolt - dét var han også, ham jeg ventede barn sammen med, da han med et stort smil proklamerede, at nu havde han vasket alt babyens tøj.
Han strålede som en lille sol, og lænede sig indsmigrende frem for at modtage de kys og gode ord han følte sig berettiget til.
Men jeg hormon-eksploderede lige i hovedet på ham, mens jeg holdt den mikroskopiske filtede klump (som engang var en strikke undertrøje) anklagende frem i strakt arm.

Undertrøjen blev aldrig sig selv igen, og hed i flere år ikke andet end 'abe-trøjen', fordi den i bedste fald kun kunne passe en nyfødt abeunge.

Men strikkeriet gik ikke over, da hormonerne gjorde - jeg var forelsket, og er det stadig, selvom det er skræmmende, så meget jeg har måtte trævle op gennem årene.

Hvad med dig? Hvor mange abe-trøjer har du mon på samvittigheden?


onsdag den 20. juni 2012

iiiikkkkk?!


Jeg er nervøs og spændt. Og begejstret. Og stolt!

For i dag har første udgave af SKAB DIG ramt mailbokse rundt omkring i cyperspace. Og jeg er mere end spændt på hvordan det vil blive modtaget.


Denne første udgave af Merakis nyhedsbrev handler blandt andet om en foretagsom 7-årig, der opfandt en gave til sin skoleveninde.
Og om en hjemmeside, der forhåbentlig kan blive til glæde for både store og små når ferien rammer os.



tirsdag den 19. juni 2012

David - skabt til at skabe

Uden kreativitet ville der være tomt


Hvad tænker du, når du hører ordet 'kreativ'?
At være kreativ er, når man tænker på noget man gerne vil gøre - og så gør man det.
At lave ting - det er at være kreativ. Jeg tænker, det er når man skaber noget.
Hvis kreativitet ikke fandtes ville der være kedeligt. For eksempel; hvis man opfinder en god leg, så er det at være kreativ.


Hvad betyder det at være kreativ for dig?
Det er en stor del af hverdagen at være kreativ, jeg bruger det meget.
Jeg kan se en masse ting som jeg får lyst til at bruge eller hvis nu der er noget som er kedeligt, så finder jeg selv på noget sjovt.


Hvornår får du dine bedste ideer?
Lige når jeg vågner, så for jeg alle de tanker og ideer inde i hovedet, de er allermest tydelige om morgenen. Også hvis jeg keder mig, så udtænker jeg noget som kunne gøre det lidt sjovere.


Hvad gør du så, når en rigtig god idé opstår?
Så griber jeg den, og tænker hvordan jeg kan få det til at lade sig gøre, og hvornår. Når det så kan lade sig gøre, så griber jeg chancen og kaster mig ud i det.


Nu siger du chance - hvad mener du med det?
Fordi, hvis jeg ikke griber chancen, så fordufter ideen. Det at få en idé er ligesom at en chance dukker op og byder sig til.
Det er blandet med ideerne, jeg får rigtig mange ideer selv - især om morgenen - men jeg kan godt lide at bruge andres gode ideer som startere, som basis-kerne, og så bygge videre på den, så meget at man ikke kan sige at jeg bare har taget ideen fra andre.


Hvad sker der inde i dig, når du fordyber dig og skaber noget med dine hænder?
Jeg lukker verden ude, koncentrerer mig om det jeg vil.
Jeg tænker ikke så meget, jeg gør bare noget. Jeg koncentrerer mig om det jeg skaber.


Fortæl mig om noget du har skabt, som du er allermest stolt af?
Jeg kan rigtig godt lide køretøjer. Jeg har engang gjort et rigtig godt køb, et rigtig gammelt tekniksæt, helt fra dengang min morfar var dreng.
Jeg har bygget en lastbil med lad, jeg har selv fundet på hvordan den skulle se ud. Jeg er ligesom rigtig glad for det, fordi er min helt egen idé, og det er mig der har lavet det.
Det betyder, at det er noget jeg så kan se på og næste ikke helt forstå at jeg har lavet.


Jeg er også ved at lave en fjernstyret legorace, som jeg glæder mig til at få bygget færdig. Jeg kan godt lide at vide se ting frem, som jeg har bygget.
Jeg kan lide at være stolt over at have bygget noget. Jeg glæder mig til at fortælle andre, at det er noget jeg selv har lavet. Jeg får altdi meget lyst til at fortælle om det, at det er min helt egen idé, og at jeg selv har fundet på at bygge den sådan og sådan.


Jeg kan godt lide, når folk synes det er flot, at de ikke bare er ligeglade, men spørger hvordan jeg har lavet det. Så får jeg det godt.





Det at skabe noget - hvad giver det dig, som menneske?
Den var svær... Det ved jeg egentlig ikke hvordan jeg skal svare på...
Hmm. Hvis ikke jeg var sådan, kreativ, så tror jeg der ville være tomt.
Det at være kreativ er ikke bare at skabe noget med hænderne, men også at skabe stemning.


Hvis du fik 1 million kr til at skabe noget stort -hvad ville du så lave?
Ha. Den var sjov.
Jeg ville nok bruge pengene til at bygge verdens største forlystelsespark. Jeg ville selv være med til at bygge, men også få hjælp af mine venner. Begge dele er sjove; både at bygge sammen, men også når vi bagefter skulle prøve det hele.
Det ville være allersjovest at prøve de der forlystelser, fordi jeg selv havde skabt dem.


Har du nogle kreative forbilleder?
Der er en Lego-ingeniør jeg beundrer rigtig meget. Han er fra USA og er mega kreativ. Jeg har noget yndlings-Lego, Lego Tecnik, sådan noget arbejder han rigtig meget med. Han laver bulldozers og modeller og ting ude fra den rigtige verden. Jeg får nogen gange lyst til at lave nogle af de samme ting som han gør.


Når du drømmer om hvad du vil være som voksen - er det så noget som har med kreativitet at gøre?
Ja! Jeg tænker, at jeg vil skabe noget. Ved ikke helt hvad. Det der med at bygge noget tror jeg også jeg vil have lyst til som voksen.
Jeg bygger mest biler og fly og andre ting i køretøjs-kategorien. Mest af Lego, metal og træ. Måske kunne man også komme til det engang?





Skabt til at skabe er en perlerække af vidunderlige, dygtige og inspirerende mennesker - som alle svarer på hvad kreativitet og skabertrang betyder for dem.
Skabt til at skabe er intet mindre end et forsøg på at danne et billede af hvad kreativiteten er og kan!
Har du lyst til at fortælle om din kreativitet og skabertrang? Send mig fluks en mail!


I næste uge får du et kig ind i Fie's vidunderligt, kringlede hjerne - glæd dig!

lørdag den 16. juni 2012

Vil du også gerne vide hvad kreativitet er?



Jeg har vovet mig ud i et eksperiment - som du hér på bloggen bliver førstehåndsvidne til:

Hvad sker der, hvis man stiller en flok vidtforskellige mennesker - med vidtforskellige baggrund, livserfaringer og holdninger præcis de samme spørgsmål om kreativitet?
Ideen udspringer af et interview med min dengang 12-årige søn (som du kan læse her på bloggen på tirsdag).

Jeg spekulerer meget over hvad det er som får os til at skabe?
Er det noget vi er født til? Ligger det simpelthen i vores genetiske kodning, at vi skal sætte aftryk, spor i den verden vi befinder os?
Eller er det noget tænkt, noget vi har opfundet ét eller andet sted i vores udvikling til at blive socialiserede væsner?


Hvad er kreativiteten sande væsen?
Hvad er det der driver kreativiteten? 

Hvad får os til at føle trangen til at bygge noget med vores ord, hænder, tanker, følelser?

Og hvad forstår vi i grunden ved kreativitet?
Er der forskel på om man spørger en håndarbejds-entusiast, en sociolog eller en kirurg?

Kan vi overhovedet afdække så stort et spørgsmål? Har vi ord nok? Begreber nok? Viden nok?

Eksperimentet er sat i gang, og i disse dage bugner min mailboks med tilsagn fra en lang række af de mest kreative mennesker jeg kender - som alle gerne vil svare, reflektere - og forhåbentlig være med til at danne et samlet billede af hvad kreativiteten er. Og kan.

Fra på tirsdag vil vi få svar på (og formentlig endnu flere spørgsmål), hvad det vil sige at være Skabt til at skabe

Jeg glæder mig!


fredag den 15. juni 2012

Indflytterfest

Mit nye skrivebord. Endelig. Og allerede i brug til noget fornuftigt! :-)

Det er ikke kun sådan helt privat/fysisk at jeg barsler i disse uger...

Hvis du har læst med tidligere ved du også, at jeg har slået pjalterne sammen med 6 fantastiske og sprudlende mennekser.
Vi mødte hinanden for omkring 5 måneder siden, og siden er tingene gået slag i slag, den ene idé har fostret den næste... og nu:

Nu er vi flyttet sammen!

STORMSALEN er blevet en realitet; vi har bygget den virksomhed som vores drømme og ambitioner er gjort af.



For en uge siden fik vi nøglerne til vores nyistandsatte kontor, hvor vi i fremtiden kommer til at arbejde med hver vores egen virksomhed OG de store, lækre projekter vi skal udføre sammen.
Og hvad er bedre end en indflytterfest, når 7 mennesker skal fejre at vi nu sådan for alvor skal til at være hinandens kolleger - også i dagligdagen?!

Jeg glæder mig meget til at 'bo mig ind', og få indrettet mit hjørne af Salen.
Jeg gik en rundt i går forbi mine kollegers skriveborde - og hvor var det sjovt at se, hvor tydelig forskel der allerede er på hvem vi er og hvad vi arbejder me - bare ved at kigge på øjebliksbilledet af arbejdspladsen.



Så fra nu af kan jeg bryste mig af en vaskeægte matadoradresse; Rådhusgade 5 i Horsens.



onsdag den 13. juni 2012

Smugkig...

En del af hele processen med at bygge sin egen forretning handler om identitet...

Jeg ved godt hvem jeg er, når jeg er Trine - mor til 4, kæreste med René, bosiddende i Horsens og ret vild med både garn og rock.
Altså; den personlige identitet.

Men hvad med den professionelle identitet?
Hvad er det jeg kan, når jeg er Trine på job? Hvem er jeg, når jeg er MERAKI? - og hvad er Meraki, sådan helt grundlæggende?

Min identitet i Meraki er ved at tage form.
Jeg har fået hjælp undervejs - og én af dem som har hjulpet mig er grafikeren Birgitte Dahl, der har skabt min visuelle identitet.

I går fik jeg første kig på hvordan min fremtidige identitet i Meraki ser ud.
Jeg er meget, meget tilfreds og stolt - og glæder mig til at vise den frem, når de sidste detaljer er arbejdet på plads.
(men du får alligevel et lille smugkig her, selvom vi ikke er helt færdige endnu:)




En identitet er ikke 'bare lige'... der ligger utrolig mange tanker bag;

Meraki er langtidsholdbart - mit logo og formsprog må ikke ligge under for diverse midlertidige modeluner.

Meraki er rundt, blødt og feminint - fordi jeg arbejder med bløde værdier; håndarbejde, kreativitet, børnekultur mv.

Meraki er stringent, enkelt og maskulint - fordi jeg også er en seriøs forretning, der vil tages alvorligt!

Meraki rummer mønstrede elementer - fordi mønstre, struktur, teksturer er en del af garn, stof, håndarbejde og fibre.

Meraki er overraskende - fordi jeg ikke bevæger mig af de traditionelle ruter, men ofte vælger mine egne.

Meraki er en del af Trine - og det skal komme til udtryk i den visuelle identitet!

tirsdag den 12. juni 2012

Skab med!




I sommeren 2010 besluttede jeg mig for at give mig selv og min dengang 12årige søn en udfordring, i et  forsøg på at finde svar på nogle af mine egne mange spørgsmål, ved at bede ham om svar.

Kan en 12-årig forholde sig til et abstrakt begreb som kreativitet?
Vil det overhovedet være muligt for at stort barn at sætte ord på de ting, der sker i den kreative skabelsesproces?
Tænker en 12-årig overhovedet på noget som helst, andet end mad og Lego?

Men svar fik jeg - og temmeligt overraskende svar, oven i købet!

Hans kloge ord har puslet i mine tanker de seneste par år. De har vendt og drejet sig. Twistet, skrumlet, samlet støv og blevet pustet af igen.
Men nu har de har puslet så meget og så længe, at jeg simpelthen bliver nødt til at lege videre med dem:

Og på den måde vil jeg lade David på 12 være den første i en lang række af inspirerende, dygtige og vidt vidt forskellige mennesker, der i løbet af de kommende uger alle vil lukke en lille smule op for forståelsen af, hvad det vil sige at være kreativ og skabende.

David inspirerede mig til SKABT TIL AT SKABE - en perlerække af kloge og indsigtsfulde holdninger til hvad det vil sige at være et kreativt og skabende menneske.

Læs med her på bloggen - første gang på tirsdag, hvor den 12-åriges svar måske også kan skubbe til noget hos dig?!


mandag den 11. juni 2012

Skab dig



Sådan her ser det ud, når et nyhedsbrev bliver bygget.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på mit første eksemplar af 'SKAB DIG' - et nyhedsbrev for dem, der (ligesom jeg selv) ikke kan holde snitterne fra alt det herlige krea-lir!

Dette nyhedsbrev kommer til at indeholde ideer og tricks til de regnvejrsdage vi (desværre) nok kommer til at opleve i løbet af den danske sommer. Og et par tip til gode hjemmesider, til både børn og voksne.

Vil du også skrives op? Så er det lige her det foregår:



S K A B D I G

* indicates required

søndag den 10. juni 2012

Kærlighed og Kreativitet

I seneste nummer af Dansk Hudflid er en artikel om garngrafitti-projektet i Horsens.

Jeg er især glad for denne artikel, fordi jeg har fået mulighed for at fortælle nogle af mine mere grundlæggende syn på hvad det gør ved os som mennesker at skabe noget med vores hænder;

"Strikkecafeen fungerer som en modpol til den digitaliserede verden, hvor informationerne er konstante. Alt skal gå stærkt, og man mister sin jordforbindelse", siger Trine Kok.
Hendes oplevelse er, at det digitaliserede samfund har betydet, at de kreative fag og håndarbejde er blevet nedprioriteret og ikke længere tillægges så stor værdi.
"På cafeen er det i orden blot at være til stede i nuet og kræve noget langsomhed. Målet er at sætte sig nogle konkrete fysiske spor med sine hænder. Det er meditativt og handler om at få sjælen med"
(uddrag fra artiklen, Dansk Husflid 3, 2012, af Trine Jørgensen)

Bladet kan købes hos Dansk Husflid -
Og i øvrigt, så tjek lige deres hjemmeside og mulighed for medlemskab ud - både kurser og bladet er noget jeg varmt vil anbefale!

onsdag den 6. juni 2012

Vis mig det!


Forleden havde jeg min yndlingskunde, Louise, i røret.

Som en lille sidebemærkning kommer jeg til at tænke på om man godt må det? Kalde én af sine kunder for sin yndlings??
Og jeg må svare, som sandt er - at jo, hun er min absolutte yndlingskunde. For hun tør lade sig bevæge, og hun tør lade sig flytte. Og hun tør stille mig nogle af de udfordringer, som hun ved også er udfordrende for hende selv.
Mit samarbejde med hende er aldrig kedeligt, og bliver aldrig rugbrødsarbejde. Og dét er yndlings!

Nå - men for lige at vende tilbage til det jeg rent faktisk ville skrive om:

Jeg talte med min yndlingskunde, Louise, forleden. 
Hun havde brug for at få vendt en tanke, som jeg i meget høj grad kender fra mig selv:

"Hvordan kan jeg signalere professionalisme og demonstrere fagligt overblik OG samtidig være personlig og dele ud af mig selv?"

Louise arbejder med mennesker, og er dagligt i tæt berøring med andres følelser. 
Hun bliver nødt til både at være helt uhyre professionel, og samtidig være helt uhyre tilstede som sig selv.
En meget, meget hårfin balancegang.

Én ting er hvordan Louise agerer face to face når hun er 'på' i sit arbejde. 
I mødet med sine kunder er Louises øjenkontakt og stemmeføring altafgørende, og småbitte detaljer i mimik og kropssprog er helt automatisk med til at skabe nærhed, fortrolighed - og en tydelig fornemmelse af, at Louise er dybt professionel, samtidig med at hun også er tilstede med sig selv, og som sig selv.

Noget helt andet er, hvordan hun skal få den samme følelse af både nærhed og professionalisme frem i sit øvrige arbejde - altså den del af arbejdet, der handler om at få fortalt resten af verden hvem hun er, og hvad hun kan.

Men hvordan filan skal man så gribe det an - når man har en velfunderet faglighed og superstærk professionalisme, og rigtig gerne vil fortælle om det, - men uden at komme til at lyde hverken afstandstagende eller hoven? Eller på den anden side komme til at føle, at man udleverer sig selv og /eller føler man udstiller sine egne mindre stærke sider? 

Jeg ved ikke hvordan du har det?
Og jeg har absolut ikke patent på nogen sandhed hér...
Men.
Jeg oplever - både på mig selv og i samtaler med andre - at de virksomheder og fagfolk der tør være ærlige, i øjenhøjde og autentiske også virker troværdige på mig.
Når en virksomhed tør begå fejl, eller ansætte rigtige mennesker med rigtige 'menneske-fejl', så er det noget jeg kan relatere til. 
Det menneskelige, det fejlbarlige, det sårbare og dynamiske - er lige præcis dét som gør, at jeg får tillid til virksomheden/fagpersonen/produktet. 

I min optik har vi for længst fjernet os fra de gamle forestillinger om at professionalisme handler om ikke at have nogen fejl overhovedet - til gengæld har vi flyttet os over i en virkelighed, hvor dét at turde stå ved dén man er bliver opfattet som en styrke.

Og det var blandt andet én af de ting Louise og jeg talte om:
At Louise i sin virksomhed gerne må fortælle hvem hun er - og NETOP fordi hun arbejder med mennesker og følelser giver det så god mening, at hun også fortæller om sig selv.
Dont tell it. SHOW IT!

Det handler om at turde VISE sit sande ansigt, og sin sande professionalisme. Og derigennem fremstå som et ægte menneske, med et ægte engagement - og med et produkt, som man er ægte stolt af. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...