torsdag den 31. maj 2012

Netværkssynergi og feminine røvspark!



Jeg har været afsted i dag, for at mødes med en lille eksklusiv og meget håndplukket samling kvinder.
Vi har mødt hinanden én gang før - men ellers kender vi ikke hinanden, andet end pr omtale og professionelle, korte berøringer rundt omkring.

Målet for at vi skulle samles har været defineret helt tydeligt fra begyndelsen;
Hvad der sker, når man samler et par håndfulde kvinder med råstyrke og gåpåmod - og stiller spørgsmålet "Hvad kan vi skabe - i fællesskab?"

Svaret på dét spørgsmål er ikke så lidt, skal jeg lige hilse og sige!

Det er (endnu) for tidligt i forløbet til at jeg kan fortælle noget mere konkret om dét mål vi har os for øje.
Men jeg vil meget gerne fortælle, at jeg er kommet hjem fra dagens netværksmøde med en utrolig stærk følelse, der rækker helt ind i sjælen - som handler om at fællesskab og vilje kan bane vejen for tiltag, som ellers kun ville være blevet i tankerne.
Det er et spørgsmål om at ville. Og turde!

Jeg vil og tør - og i dette, nye og mutcho-spændende netværk har jeg fået den kæmpestore ære at slå pjalterne sammen med andre kvinder, der tør og vil.
Jeg er stolt! Over at få lov til at være en del af en flok feminine røvsparkere.
Og jeg er stolt. Af at være en feminin røvsparker!



onsdag den 30. maj 2012

Et godt sted at lære!



Kender du Julia Lahme?
Det gør du formentlig - og hvis ikke du gør, så har du garanteret været bortrejst til Sibirien de seneste par år...

Julia har skrevet nogle af de mere tankevækkende bøger jeg har læst.
Og udover hun er en skønling, der bager gode boller og har interessante meninger om hvad et kvindeliv anno 2012 handler om - så ved hun også temmelig meget om PR og branding.

Julia er én af dem jeg lytter til, for hendes mange års erfaringer og hendes evne til at fortælle om sit felt giver mig helt automatisk noget relevant at lytte til.
Hvis du også vil lytte - og formentlig også blive en smule klogere - så bør du skrive dig op til at få hendes MiniMagasin!

Og hvis det ikke er argumenter nok (!) - så har jeg ladet mig fortælle fra en meget pålidelig kilde (nemlig den dygtige dame selv!), at der her til sommer kommer endnu en e-bog fra hendes hånd, med lækre skriveøvelser til dem som gerne vil blive bedre til dén slags.
Jeg stiller mig allerede op i køen. Hvad med dig?

tirsdag den 29. maj 2012

Undertittel



Mandag blev i denne uge til tirsdag inden vi kommer i gang - ikke at det gør mig noget særligt, for en 4dages arbejdsuge er faktisk helt i orden, når man vralter rundt og koger i varmen!

Jeg har nu 4 uger til termin, og dermed også 4 uger tilbage til at få ordnet de forskellige sager, som jeg har sat mig for at nå inden jeg trækker stikket for en stund.

I denne uge skal jeg have finpudset videre på min ebog, som langsomt men sikkert er ved at tage form;

Bogens tittel er ikke helt på plads endnu - men undertitlen er klar:
"Alt det din mormor lærte dig, som din mor ikke vidste, som du senere glemte du havde lært - men som du nu rigtig gerne vil lære igen!"

Har du mon gættet hvad jeg skriver om?


lørdag den 26. maj 2012

En bowlefuld pompon's

International Festival for Carrying Strange Objects through The City fandt sted 24. maj i Horsens.

Jeg var der. But of course...!?





Næste års festival er allerede i støbeskeen. Og lur mig, om ikke festivitassen spreder sig som en steppebrand!?
Du kan se omtale og flere billeder fra Horsens Folkeblad her.

onsdag den 23. maj 2012

Jeg skaber, fordi jeg er!

Min fars og bonusmors værksted. Selvom min far ikke længere lever, er han stadig at finde dér! Og gad egentlig vide hvorfor? Måske fordi han lever videre i de ting han skabte med sine hænder?

Jeg er født til at være kreativ.

Det er et lidt voldsomt udsagn, er jeg klar over - men lad mig forklare hvad jeg mener:

Dén familie jeg er vokset op i har som udgangspunkt haft et legesygt og eksperimenterende islæt.
Det vil sige, at jeg er flasket op med en bevidsthed om at der stadig findes teknikker og muligheder som endnu ikke er opfundet eller afprøvet, - og at dét man drømmer kan lade sig gøre!

Jeg er flasket op med håndens arbejde, i utallige afskygninger:

Min far havde hænderne skruet rigtig på.
Han var instrumentbygger, fotograf, husbygger og sløjdlærer - og i det hele taget en mand, der så muligheder i træets bløde strukturer.

Min mor har bløde hænder, der skaber blomsterarrangementer, der vil være et dronninge-taffel værdigt.
Da hendes hænder var i stand til det vævede hun. Og strikkede ind i mellem.
Men hun er også kvinden der selv byggede en garage. Og kan malke en ko og slagte en gris, hvis det skulle være.

Min bonusmors hænder ligger sjældent stille.
Hun har lært mig at strikke, og hun har altid været beskæftiget med fibre og garn. Hun lærte mig at spinde. Og en dag drømmer jeg om at hun skal lære mig at plantefarve.
Hun laver fantastiske smykker, som ligner en million - ud af ting, som andre ikke længere kan se skønheden i.

Min bonusfar er en virtuos i et køkken. Hans hænder griber hjemmevant om køkkenredskaber jeg knap nok kan finde ud af at udtale, og hans blik har en særlig målrettethed, når det handler om at udvælge de helt rigtige krydderier, kødstykker og friske råvarer.

Træ, mursten, fotos, garn, uld, grøntsager, blikdåser, høvlspåner, lyng, trærødder, blomsterstilke, fisk, hør, søm, bomuld, øskner...

Når man taler om kreativitet på dén måde handler det ikke længere om materialerne!
Det som mine mange og meget kreative forældre har lært mig rækker langt, langt derudover;

Det handler nemlig ikke om dét man har mellem hænderne - men om dét der sker i hovedet!
De har alle fire lært mig, at skaberglæde og skabertrang er en del af livet.
Dét at være menneske handler (blandt andet) om at kunne skabe noget med sine hænder - uanset om det er et kulinarisk måltid, en strikket sweater, en violin eller en blomsteropsats.

Det handler om at hænder og hovede får lov til at samtænke, sameksistere - og om stoltheden ved at kunne afsætte selv småbitte spor i livet.

De fire har tilsammen sat et meget tydeligt spor i mit liv:
Kreativitet er et eksistenterielt grundvilkår. For mig. Som menneske.
Jeg skaber fordi jeg er!

søndag den 6. maj 2012

Yarnbombing, cykelløb, stolthed og tak


Et halvt år har det taget.
Maske på maske på maske.
Lap på lap på lap.

Hver eneste lillebitte lap og pompon og vimpel og dims har ligget i store kasser og ventet.
Ventet på maj. Og forår. Og Giro'en.

I denne uge blev det alvor! Alt det, som jeg nu har skrevet og skrevet og talt og talt om så længe skulle endelig realiseres:



Vi startede tidligt fredag formiddag. Det bed koldt i vores fingre, men heldigvis var der lun kaffe at hente på vores yndlings-strikkecafé lidt længere nede af gaden.

Vi havde udset os to forskellige steder på gågaden; telefonboksen og et stort træ, og i løbet af et par timer begyndte vores lyserøde projekt at tage form.

Cykelløbet er sponsoreret af den italienske sportsavis 'La Gazetta dello Sport' der er trykt på lyserødt papir - deraf den meget dominerende farve i alt der har med Giro'en at gøre...






Det færdige resultat kaldte på både grin og stolthed:






Over middag kørte vi ud på den rute cykelrytterne rammer på mandag 7/5, for at tage Kaj Rugholms flotte, rustrøde cykler skulle under kærlig (og blød) behandling.
Vi besluttede at koncentrere os om hjulene og stellet for at få det flotteste resultat - og det viste sig, at det rustne metals farver spiller helt! vildt godt sammen med det pink.




Billederne gøre slet, slet ikke det færdige resultat retfærdighed. Der var overskyet mens vi arbejdede, så man kan slet ikke få den rigtige fornemmelse bare ved at se på billederne her.
Farverne er helt levende, lyse og lette i virkeligheden.
Og jeg er meget, meget, meget tilfreds med resultatet! - Og helt ærligt; hvis du har mulighed for at køre en tur forbi vil jeg anbefale det - bare for at få lov til at opleve det i virkeligheden!


Søde Nanna, der brugte en hel dag begravet i pink. Læs om hendes oplevelse af dagen her

Cyklerne står et helt centralt sted på ruten, som rytterne kommer til at passere et par gange på rundstrækningen. Jeg håber knagme på gode tv-billeder, og vil i grunden undre mig, hvis ikke tv-sporten tænker det samme?
Gad vide om kommentatorerne; Ritter, Rolf og Leth har sat sig ind i hvad yarnbombing er? Jeg synes i hvert fald jeg efterhånden har gjort mit til at udbrede kendskabet en del ;-)






Tusinde, tusinde tak for al jeres hjælp, dygtige damer!
Nu er der bare tilbage at tænde for fjernsynet i morgen, kigge lidt på den lyserøde cykelfest - og forhåbentlig få nogle gode tv-billeder at fryde sig over.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...